Nemme DIY fastelavnskostumer

Glutenfri chokoladekage med karameltop

I går forsøgte jeg mig for første gang med en chokoladekage uden mel – jeg havde købt nogle butter beans, som jeg ville bruge til at bage med, som alternativ til hvedemel. Af frygt for, at det ville blive en halvtør kage, der smager af baked beans, fik den en top af karamel fra kondenseret mælk. Jeg er ikke sikker på den havde behøvet det, for hold nu op, hvor er det en god kage! Men et lag karamel på toppen er nu heller ikke af vejen. Jeg havde selvfølgelig også smidt godt med salt i, for jeg elsker kombinationen af chokolade, karamel og salt.

Så vidt jeg ved, så handler gluten om et protein i mel, ikke sandt? Så derfor skulle denne kage være glutenfri på trods af, at den indeholder sukker, ikke? 🤷🏼‍♀️

Nå men, i hvert fald, så vil jeg gerne dele den med jer, for den er super nem og super lækker!

Du skal bruge:

En dåse butter beans

2 æg

100 gram smør

150 gram sukker

50 gram mørk kakaopulver

1 tsk vaniljepulver

1 tsk havsalt

En dåse kondenseret mælk

 

Blend først bønnerne og tilsæt tingene ned i de blendede bønner. Blend det sammen for at sikre dig, at alle bønnerne er helt mosede og rør derefter massen sammen. Bag i en form på ca. 20/25 x 20/25 cm i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 10 minutter – tag derefter kagen ud og hæld kondenseret mælk over den letbagte kage.

Du bestemmer selv om du er snasket nok til at bruge hele dåsen 😅

Stil tilbage i ovnen og bag i yderligere 20 minutter, skru eventuelt ned på 180 grader de sidste 10 minutter 😊

Det tager ca. 45 minutter fra start til en færdigbagt og meget lækker kage!

God søndag 🙂

4 kommentarer

  • Rikke

    Hvorlang tid skal kagen have efter den kondenserede mælk er hældt på?
    Den ser lækker ud😉👏👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Kagen skal have 30 minutter i alt, 10 minutter inden den kondenserede mælk kommer på, så 20 minutter efter, hvor du kan vælge at skrue lidt ned for varmen de sidste 10 minutter, hvis man ønsker, at karamellen mindre mørk 😊

      Kh fra Sus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Renee Pedersen

    Hvis jeg bruker tørre bønner skal de kokes etter de ha ligget i vann ? Mvh Renée

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Renée. Jeg må være dig svar skyldig, for jeg har jo brugt bønner på dåse, som ligger i vand og ikke prøvet med tørre bønner. Jeg ved simpelthen ikke om det er nok at have dem liggende i vand, eller om de nødvendigvis skal koges.

      Kh Susan

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Nemme DIY fastelavnskostumer